Personalet på Den Nye Friskole.

Den Nye Friskole

Skoleleder Vivi Sandberg

Udover ledelse og administration, har jeg idræt og er et par morgener i SFO.

Jeg er optaget af, hvordan et hold af forskellige individer, bedst muligt samarbejder og sparrer omkring vores kerneopgave. Jeg brænder for skoleudvikling og for, hvordan vi gør det bedste i situationen, frem for “det vi plejer”.

I fritiden dyrker jeg triatlon og er generelt facineret af at presse mig selv fysisk og mentalt for at opnå et givent mål. Jeg er elsker tabeller og skemaer og er udpræget A-menneske 🙂

visa@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Afdelingsleder på mellemtrinnet/Læsevejleder Christina Ejby

Jeg er gift med Michael, og sammen har vi to piger, Karen og Marie. Vi bor i Hejls mellem Kolding og Haderslev.
Oprindeligt kommer jeg fra Langeland, hvor jeg er født og opvokset.
Før jeg blev lærer, har jeg rejst verden tynd! Jeg elsker at opleve andre kulturer og at lære om, hvordan andre mennesker tænker og lever. Denne tilgang prøver jeg også at få implementeret i min undervisning.

Jeg blev uddannet på Skårup Seminarium i 2004 med linjefagene dansk, musik, kristendomsskundskab og engelsk.
På Den Nye Friskole underviser jeg periodevis i alle mine linjefag.
Jeg er skolens læsevejleder og står for den supplerende undervisning, og så spiller jeg med til morgensamling.

Min fritid nyder jeg sammen med min familie, hvor vi elsker at tage huset på ryggen – i form af en campingvogn – og køre ud i det blå. Det er det, der – for mig – kommer tættest på at rejse rundt med en primitiv rygsæk og udforske verden i børnehøjde.

ceej@dennyefriskole.dk

Afdelingsleder i overbygningen Tina Mielke Ravn

Jeg er uddannet lærer fra Haderslev Statsseminarium (dengang det hed det i tidernes morgen) i 2004. Jeg har linjefag i matematik, biologi, natur/teknologi og idræt. På Den Nye Friskole er jeg afdelingsleder i overbygningen og underviser i matematik, biologi, fysik/kemi og natur/teknologi. Efter endt uddannelse har jeg efterfølgende uddannet mig som matematikvejleder.

Jeg elsker matematik og naturfag og har mottoerne ”Matematik er kunst” og ”Vand er liv”.

I fritiden nyder jeg at cykle i naturen omkring Haderslev, specielt stierne i Dyrehaven og Pamhule er blandt mine favoritter. Hvis ikke jeg er at finde i det haderslevske, er jeg ofte at finde i det vestjyske omkring Ringkøbingfjord og Vesterhavet, hvor jeg gerne tilbringer mine weekender i vores sommerhus med min mand og vores 3 børn. Her nyder jeg at gå lange ture ved Vesterhavet og blive blæst godt og grundigt igennem.

TiMi@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Pædagog Chris Kofoed

Født i 1970 i århus. Blev pædagog i 2003 i Haderslev og har en uddannelse i butiksbranchen (foto). Jeg har været på skolen siden opstarten, og inden da har jeg arbejdet på specialpædagogiske opholdssteder og i specialklasser.

Børn er temmelig fantastiske og jeg synes det er noget af det mest givende, at være i dette univers.

Jeg underviser bl.a. i tysk, engelsk og IKT i indskolingen, men har også min daglige gang i SFO´en.

Jeg har en søn på efterskole. Fritiden går med kreative projekter (foto, video, tegne/male) og så spiller jeg lidt golf.

Jeg har engang vundet i ballondans og kan koge pølser i en kaffemaskine.

ChKo@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Trivselsmedarbejder Henrik Lund

Jeg er uddannet pædagog fra Kolding pædagogseminarium og er pædagogisk kandidat fra Århus universitet. Ydermere er jeg, i tidernes morgen, uddannet madsnedker.

Jeg har en lang erfaring fra specialpædagogiske miljøer i både specialklasser og egentlige specialskoler. Derfor har jeg en stor erfaring med, at analysere samspillet imellem elev/menneske og miljø/skole. Her er min væsentligste opgave, at facilitere en proces hvor vi tilretter miljøet på en måde, der tilgodeser den enkelte indenfor fællesskabets rammer.  Med mere fagtermiske gloser kan man sige, at vi i denne proces søger at skabe inkluderende læringsfællesskaber. Min erfaring fortæller mig, at når det lykkes at tilrette miljøet på en måde der netop tilgodeser den enkelte, så stiger trivslen både hos den enkelte, men i lige så høj grad hos fællesskabet.

På det personlige plan er jeg fuldstændig vild med cykelsport. Jeg er selv aktiv i disciplinerne landevejscykling, cykelcross og mountainbike. Jeg træner som en gal og kører en masse løb.

Som en sideinteresse er jeg optaget af turlivet i naturen. Dette i form af kajakture i de danske farvande, vinterfjelsture i de norske fjelde og skiløb.

Privat bor jeg i Kolding med min kæreste og vores to børn. De går begge på Kolding friskole.

Vi har en aktiv hverdag med sport og fritidsinteresser. Vi laver jævnligt mad over bål og overnatter i vores shelter i baghaven.

helu@dennyefriskole.dk

Lærer Ole Storjohann

Lærer i tysk og idræt.

olst@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Lærer Sussi Sønnichsen

Jeg er uddannet lærer i 2008 på UC-Syd i Haderslev med fire linjefag. Jeg har været med på Friskolens hold fra den spæde start og nyder, at være en del af opbygningen og udformningen af skolen.

Jeg er klasselærer i indskolingen og underviser primært i matematik, men har derudover også undervisning i idræt, natur/teknik og fortælling.

Foruden det faglige brænder jeg for at skabe trivsel og fællesskab i blandt børn. Det jeg ønsker, og dagligt arbejder hen imod, kan siges meget simpelt med skolens slogan: “At skabe en skole, hvor alle børn elsker at være og lære”.

Min fritid går mest med at læse eller se spændende krimier, nyde naturen, gå-og løbeture og hygge mig sammen med familie, venner og veninder.

SuSoe@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Blæksprutte Ryan Pedersen

Jeg har en fortid i flyvevåbnet, hvor jeg var ansat som hundefører i 11 år.

Derefter har jeg haft min egen køreskole, hvor jeg har undervist i kørsel til bil og motorcykel. I en årrække også i Den Kommunale Ungdomsskole hvor jeg underviste i knallertkørsel.

På Den Nye Friskole var jeg med fra starten, og har et dejligt afvekslende arbejde.

Min tid går mest med:

Pedelarbejde, som SFO medhjælper, skolebus chauffør, lærervikar… og hvor der ellers mangler en voksen 🙂

Jeg er gift med Poula og har 5 børn.

Fritiden bruges mest sammen med familien, som bl.a. har en fælles interesse i gamle motorcykler. Så kan jeg godt lide at være ude i naturen, enten for at gå på jagt, være ude med fiskesnøren eller bare lufte vores to hunde.

rype@dennyefriskole.dk

 

Den Nye Friskole

Børnehaveklasseleder Marianne Storbjerg Andersen

Jeg er ansat som børnehaveklasseleder på Den Nye Friskole og ud over timer i børnehaveklassen, har jeg også en morgenåbner i SFOen en dag om ugen og har Globalt Udsyn for de yngste.
Jeg har tidligere været børnehaveklasseleder i folkeskolen i efterhånden en del år og det er en stor oplevelse at erfare den gode energi, der er på Den Nye Friskole både blandt børn, forældre og ansatte. Her oplever jeg ægte stolthed af en velfungerende skole, der brænder for at gøre hverdagen så god og lærerrig som muligt for skolens børn og voksne.

Jeg bor i Kolding, gift med Jesper og sammen har vi 3 store piger. Også hunden Alma er en stor del af familien.

Jeg har efter at være startet på Den Nye Friskole fået udvidet mit ordforråd med et “Møjn”:)
mast@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Sekretær Pia Wenke Iversen

Pia er ikke bare skolens stemme i telefonen, men som sekretær den alle uundgåeligt kommer forbi eller i snak med på et tidspunkt. Hun har desuden lidt SFO timer, og det sker også at hun hækler et valgfag sammen.

piiv@dennyefriskole.dk

Lærer Kirsten Friis Pedersen

På Den Nye Friskole underviser jeg i dansk, engelsk, madkundskab og KKH.

Jeg er vild med den gode og positive stemning på skolen, som man bliver mødt med, så snart man træder ind af døren.

Jeg er uddannet lærer i Haderslev i 2006 med linjefag i dansk, engelsk, billedkunst og håndarbejde. Jeg kommer fra Haderslev og har, inden jeg kom her til Den Nye Friskole, arbejdet på Favrdalskolen i Haderslev og inden det på Rejsby Europæiske Efterskole. Jeg er opvokset i efterskoleverdenen og friskoleideen flyder i mit blod.

Privat bor jeg sammen med min kæreste Claus og vores tre børn, Nis, Line og Ea. Udover børn, er der i huset både hund, kat og høns – hønsene dog i hønsegården. Der er som regel gang i mange projekter i vores familie, og vi sidder sjældent stille.

Jeg har også et job som koncertansvarlig på spillestedet Boldts Bar i Haderslev.

Desuden elsker jeg musik og at synge, og synger i koret a capella-koret Acavoca. Og så elsker jeg karaoke, koncerter og lange gåture i naturen med hunden.

kipe@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Pædagogmedhjælper Marie Hjort Rødbroe

På Den Nye Friskole underviser jeg i musikKKH (Kunst, Kultur og Håndværk) og drama/teater-forløb. Jeg har desuden min daglige gang i SFO’en, og er ekstra støtte i andre læreres undervisning. 

Jeg er opvokset på Bornholms Højskole hvor mine forældre underviste og boede – derfor ligger hele friskolelivet i mit blod. 

Jeg er uddannet i Musikvidenskab og Dramaturgi fra Aarhus Universitet, så derfor bruger jeg musik og teater overalt hvor jeg kan. 

Jeg arbejder også på Haderslev Ungdomsskole, hvor jeg underviser Musical-holdet. Desuden underviser jeg privat i klaver, sang og blokfløjte. 

Jeg har efterhånden størst erfaring i at arbejde med børn. Her er jeg især interesseret i hvordan mine fag drama og musik er med til at udvikle børn og unge pædagogisk. Børn er en utrolig givende gruppe at arbejde med, og jeg nyder at være med til at gøre en forskel i jeres børns liv. 

Jeg bor i Haderslev og har to store børn, Olivia og Baltazar. Jeg øver mig i at holde fri, og når det lykkes, læser jeg gerne en god bog eller hækler! 

maro@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Lærer Jakob Lassen 

Jeg underviser på Den Nye Friskole i matematik, natur/teknologi og idræt. Jeg nyder at være med til at skabe og være en del af en skole, hvor børn føler sig trygge og tør være sig selv.

Jeg er en sportstosse og jeg bruger meget af min fritid på især fodbold – enten som spiller, træner eller fan. Jeg nyder dog også at løbe en tur og lave andre sportsaktiviteter. Jeg ses derfor også jævnligt deltage i en omgang tik, gemmeleg, stikbold eller andet med eleverne i pauser eller undervisning, hvor det giver mening.

Privat bor jeg sammen med min kæreste, Julie, i Løjt Kirkeby.

Derudover kan jeg prale af, at jeg har den tætteste relation til skolens påskehare, som kigger forbi til en årlig begivenhed.

jala@dennyefriskole.dk

Den Nye Friskole

Lærer Line Lund Gejl

Jeg er uddannet på UC SYD i Haderslev med undervisningsfagene dansk, idræt og kristendoskundskab.
På Den Nye Friskole har jeg både undervisningstimer og SFO timer. Derudover arbejder jeg også i fritidsafdelingen på Haderslev Ungdomsskole. De forskellige arbejdsområder giver god mulighed for at arbejde med både børn og unge, hvilket jeg finder meget livsgivende.

Jeg er særligt optaget af trivsel og gode relationer blandt elever og lærere. Både fordi det er en forudsætning for læring, men også fordi det understøtter følelsen af samhørighed og et godt arbejdsmiljø.

I min fritid kan jeg godt lide at bevæge mig, samt være social. Jeg er helt vild med holdsport og holdånd.

lige@dennyefriskole.dk

Solveig

Solveig er vores hjælpende hånd mange steder på skolen. Ud over en fast morgensfo hjælper hun det øvrige personale med at få produceret mange af deres kreative undervisningsmaterialer.

Den Nye Friskole

Jens Peter Christiansen

Jens Peter er ansat som pedelmedhjælper 3 dage om ugen, hvor han er får fikset stort og småt.

Den Nye Friskole

Lærer Søren Jørgensen

Jeg underviser i dansk og medborgerskab på skolen, og har også noget idræt Jeg står desuden for skolens IT, intra og hvad der ellers dukker op på den front.

I mit arbejde er jeg blandt andet optaget af hvordan vores relationer påvirker hinanden i skolen, og hvordan man får positive relationer mellem både børn og voksne. Jeg finder humor og tillid som vigtige elementer i den relation.

I det private har jeg selv 2 børn i skolealderen, som med voksende fritidsaktiviteter tager en del tid. Selv dyrker jeg håndbold på afslappet serieplan med plads til 3. halvleg. Jeg er desuden AGF tilhænger, noget der til tider kan vække store eksistentielle livsspørgsmål i mig fx omkring determinisme og masochisme.

Klapper som regel på 2 og 4.

soejoe@dennyefriskole