82 30 31 60 kontakt@dennyefriskole.dk Skoleintra.

Eksterne samarbejdspartnere

Vi har på Den Nye Friskole organiseret os sådan, at det er skolens trivselsmedarbejder Sanne Maimburg, som (sammen med den enkelte klasselærer) er tovholder og bindeleddet til eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med børns trivsel og udvikling. Når vi, internt, vurderer, at vi har behov for yderligere hjælp til det enkelte barns trivsel og udvikling, kontakter vi vores eksterne samarbejdspartnere ved Det Rådgivende Team.

Det Rådgivende Team er et tværfagligt team, bestående af sundhedsplejersker, psykologer, familiekoordinatorer, pædagogiske konsulenter og fysioterapeuter. På Den Nye Friskole har vi et godt og veludviklet samarbejde med Det Rådgivende Team.

Når vi tager kontakt til Det Rådgivende Team er det for at få sparring, rådgivning og vejledning fra fagpersoner, som besidder andre kompetencer end dem vi har her på skolen. Det kan også være for at få andre øjne på det enkelte barn.
Det Rådgivende Teams formål er, at yde en tidlig og fleksibel indsats over for problemstillinger i relation til børn, unge og familier – oftest i samarbejde med dagtilbud, skole og fritidstilbud.

Der kan dog også være situationer hvor familien har behov for at tage kontakt til Det Rådgivende Team – dette er muligt og de kan kontaktes på følgende telefonnummer/mail:

Kontakt os via telefon 74 34 11 00 eller
Distrikt Syd via mail bfsyd@haderslev.dk

Vi har følgende fagpersoner knyttet til vores skole:

Sundhedsplejerske: Bitten Uttrup

Skolepsykolog: Kristian Winther

Pædagogisk konsulent: Lene Johanneson

Derudover har vi faste tider hvor sundhedsplejersken kommer og tilser børnene. I vil, som forældre, få oplysninger ud omkring tidspunkter og om hvordan det foregår i den enkelte klasse, når datoen for det enkelte besøg nærmer sig.